Mild knæartrose
I et frisk knæ har du blødgørende og smørende brusk. Brusken dæmper kraftige stød og forhindrer knogler i at gnide mod hinanden. Ved let slidgigt i knæet dannes der små fordybninger eller små revner. Knæet kan også begynde at vise tegn på ubalance i varustilling (kalveknæet) eller valgusstilling (hjulbenet).
Moderat knæartrose
Større dele af brusken nedbrydes. Dette resulterer i nedsat mobilitet og øget smerte under daglige aktiviteter. Den smørende ledvæske kan blive tyndere og mindre elastisk, hvilket yderligere fremskynder nedbrydningen af brusk.
Svær knæartrose
Store dele af bruskoverfladen er slidt ned, hvilket betyder, at benenderne er ubeskyttede. De gnider mod hinanden og skaber smerte. Bruskstykker kan også løsne sig og skabe yderligere skader og smerter. På dette stadie er det almindeligt at få en fejlstilling i knæet.
En kronisk sygdom
Knæartrose er en kronisk sygdom som betyder at den bliver værre og værre med tiden. I begyndelsen af sygdomsforløbet bliver brusken ujævn, hvilket gør at knæet føles stift. Det kan du især mærke om morgenen, når du går i gang. Belastningssmerter er også almindelige og du må ofte skære ned på aktiviteter og fysisk hårdt arbejde.
Da du bliver for øm til at bevare smidigheden, aktiviteten og dermed din livskvalitet, havner du ofte i en ond cirkel med vægtøgning og flere smerter. Selvom knæartrose er kronisk, er der flere behandlingsmetoder til at mindske smerterne. Start med at se om du genkender tydelige signaler på knæartrose.
Hvad er knæartrose (slidgigt)?
Knæartrose, også kaldet slidgigt, er en af de mest almindelige årsager til knæsmerter. Det anslås, at omkring halvdelen af alle 60-årige har tegn på slidgigt i et eller flere led. Desværre er gennemsnitsalderen for de ramte faldende. Slidgigt er en sygdom, der nedbryder den smørende brusk i knæleddet. Når brusken nedbrydes, begynder knoglerne at gnide mod hinanden, og det giver smerter i knæet. Du mærker normalt smerter, når du bøjer knæet, går op og ned af trapper, men nogle gange også i hvile.
Knæartrose - en kronisk sygdom
Knæartrose er en kronisk sygdom, som betyder, at du får det værre og værre. I starten af sygdomsforløbet bliver brusken ujævn og det giver en stivhed i knæet, der især mærkes om morgenen. Stresssmerter opstår, og man må ofte nedsætte aktivitetsniveauet og fysisk anstrengende arbejde.
Årsager til knæartrose
Der er nogle faktorer, der påvirker, hvem der lider af knæartrose.
Overvægt
Overvægt er en af de førende årsager til knæartrose. Det belaster knæleddet mere og øger nedbrydningen af brusk. Derudover kan overvægt være et tegn på, at man ikke bevæger sig ret meget, hvilket igen kan øge udviklingen af knæartrose.
Tidligere knæskader
Knæskader og tidligere operationer har vist sig at være almindelige hos slidgigtpatienter. Særligt ledbåndsskader kan øge nedbrydningen af brusk.
Alder
Når du bliver ældre, nedbrydes brusken. Det er individuelt, hvordan man oplever nedbrydningen af brusk, men generelt får man flere smerter, jo ældre man bliver.
Arv
Hvis du har slidgigt i din familie, kan det påvirke, om du er ramt eller ej.
Tegn på slidgigt
For at få en diagnose skal du undersøges af en sundhedsperson. Der er dog flere symptomer, som er typiske for knæartrose. Genkender du flere af disse, bør du bestille tid hos din praktiserende læge for at finde en behandlingsmetode, der passer til dig.
Din praktiserende læge er din første kontakt i tilfælde af sygdom eller lidelser. Din praktiserende læge kan ordinere smertestillende medicin, men også henvise dig til en ortopæd for undersøgelse og videre behandling. Et røntgenbillede kan også være nødvendigt for at se, hvor beskadiget brusken er.
Men forandringerne sker ofte langsomt, og der behøver ikke være en sammenhæng mellem din grad af smerte og hvor synlige skaderne i knæet er.
Symptomer: Smerter, hævelse og stive knæled
Smerter og ubehag
- Dit knæ føles stift, når du ikke har bevæget dig i et par timer. Det kan gøre ondt at gå op ad trapper, eller endda på korte gåture. Nogle gange kan du opleve en knasende lyd fra knæet og en skarp smerte, når du bøjer knæet.
Svært ved at have et normalt liv
- Du mærker, at funktionen af knæet bliver dårligere. Du er måske ikke i stand til at bøje dit knæ så godt som før, og hverdagsaktiviteter som at stå op, komme ud af en bil eller et badekar bliver smertefulde. Dine knæsmerter gør dig mere stillesiddende.
Søvnproblemer
- Din smerte holder dig vågen om natten.
Tidligere knæskader
- Din skadeshistorik spiller også en rolle. Hvis du tidligere har haft knæskader som menisk- eller ledbåndsskade, har du større risiko for at udvikle knæartrose. Det gælder også, hvis du tidligere er blevet opereret i knæet.
Hvordan klassificeres slidgigt?
Slidgigt klassificeres med røntgenvurdering og Kellgren Lawrence karakter KL 0- KL 4:
- KL 0: Ingen røntgenologiske tegn på slidgigt
- KL 1: Mulig begyndende reduktion af ledspalte og osteofytdannelse
- KL 2: Osteofytdannelse og ledspaltreduktion
- KL 3: Flere osteofytdannelser, tydelige forandringer af ledspalte, sclerose og mulige deformiteter
- KL 4: Store osteofytter, markante forandringer i ganespalte, tydelig sclerose og misdannelser.
En almindelig beskrivelse af stadierne af slidgigt er mild, moderat og svær (grad 2-4)
1. Mild slidgigt
I dette stadie begynder overvæksten af ledbrusken og nedbrydes, og røntgen- eller MR-undersøgelserne kan vise små knogle sporer, revner eller fordybninger, der dannes. Mennesker med mild slidgigt kan opleve smerte eller ubehag efter en dag med tung gang. En simpel ortose kan lindre mild smerte.
2. Moderat slidgigt
I denne fase er der store skader på ledbrusken og knogler kan gnide mod hinanden. Mennesker med moderat slidgigt kan opleve smerter, når de går, løber, bøjer eller går op ad trapper. Stivhed i leddet opleves ofte efter at have siddet eller ligget i længere tid. Betændelse i leddet kan opstå efter mere anstrengende aktiviteter.
Brug af en ortose, såsom Unloader One, kan hjælpe med at forsinke ledudskiftning.
3. Svær slidgigt
Svær slidgigt er karakteriseret ved mange smerter og ubehag i dagligdagens aktiviteter. I dette trin reduceres ledspalten betydeligt, da næsten al brusk er væk. Dette får benene til at gnide mod hinanden. Ledvæsken, som smører leddet, reduceres væsentligt og forhindrer ikke friktion under bevægelse. Kirurgi er ofte den eneste behandlingsmulighed for mennesker med svær slidgigt. Det er vigtigt at opretholde en sund vægt og livsstil for at undgå komplikationer under operationen. Ved at bruge en ortose kan du opretholde en sund livsstil og et aktivitetsniveau, der vil hjælpe dig før enhver operation.
Diagnose af knæartrose
Knæartrose er en kronisk tilstand med en prognose, der indikerer, at knæet bliver værre. Derfor er det godt, at du søger hjælp og rådgivning så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Den praktiserende læge er dit første kontaktpunkt i tilfælde af sygdom eller lidelser.
Den praktiserende læge giver ofte den første smertestillende behandling ved hjælp af medicin, men kan også henvise til en ortopæd for undersøgelse og videre behandling. Du kan også blive henvist til en røntgenundersøgelse. Et røntgenbillede kan give et billede af, hvor beskadiget brusken er.
Men forandringerne kan ske langsomt, og der er ringe sammenhæng mellem den synlige forandring på røntgenbilledet og din smerteoplevelse.
